Fuger på badeværelset

I badeværelset bruger man ideelt set to forskellige fuger: Mørtelfuge og silikonefuge. I ældre huse vil du opleve at der er brugt mørtelfuge alle steder, og derfor vil den slå revner i samlinger og hjørner. Dette sker fordi at mørtelfugen i modsætning til silikonefugen ikke er elastisk, og derfor vil den slå revner der hvor det hele med tiden vil give sig lidt. Udskiftning af fuger i badeværelse er derfor en investering, der forhindrer vandskader på sigt.

Skift fugerne i badeværelset før skaden opstår

Hold altid godt øje med dine fuger i badeværelset. Er der revner i fugerne og der kommer en fugt eller vandskade, vil du med stor sandsynlighed opleve at forsikringsselskabet ikke vil dække skaden. Vi anbefaler derfor altid, at du især er opmærksom på fugerne i vådrumszoner, hvor der er størst risiko for at vand til trænge igennem, hvis der opstår revner i fugerne. Vi udskifter dine fuger i badeværelset før skaden opstår. Udskiftning af fuger kan virke som en lille og ubetydelig forbedring af huset, men du vil fortryde hvis ikke det udbedres inden skaden opstår.

Revne i fuge på badeværelse. Fugen udskiftes før det udvikler sig til en vandskade.

Mørtelfuge

Mørtelfuge er en hård fuge, der bruges mellem fliser på gulve og vægge. En fuge har det formål at opdele fliser eller klinker og optage bevægelser mellem bygningsdele. Derfor er det vigtigt at fugerne er korrekt lavet, så de ikke revner og bliver porøse over tid. 

Silikonefuge

Den bløde silikonefuge anvendes i samlingerne i vådrumszonen, f. eks hvor gulv møder væg, i samlinger mellem to vægge, i indad- og udadgående hjørner, rundt om døre og vinduer og afløb samt mellem bordplader og væg. Silikonefuger fås som så meget andet i forskellige farver. Se eksempler her.

Vi udskifter gerne fugerne i dit badeværelse, før du får udarbejdet en tilstandsrapport på huset.

Anmærkning om fuger i tilstandsrapport

Fuger i badeværelse er en klassisk anmærkning i tilstandsrapporten, som oftest er mærket med et “Rødt hus”. Med en mindre reparationsopgave, kan vi udbedre de beskadigede fuger, og derved sikre at det ikke kommer til at stå nævnt i tilstandsrapporten. Dette gør sig især gældende på ældre huse, hvor fugerne er revnede eller porøse. Det er så ærgerligt et punkt at få nævnt i rapporten, der let kan ungås. Kontakt os derfor omkring dette, inden du bestiller tilstandsrapport. Derved sikrer du, at du ikke skal betale f0r en ny tilstandsrapport, efter udbedringen af fugerne.

Hvad koster det at få udbedret eller skiftet fuger?

Prisen for udbedring eller udskiftning af fuger i badeværelse, starter fra 2.500 kr. Her er der tale om mindre reparationsopgaver, som vi kalder en serviceopgave. Vurderer vi opgaven til at være mere omfattende, vil vi lave et tilbud på timer og materialer. Ring gerne til en snak om din opgave, på tlf. 70 70 78 73. Du er også velkommen til at kontakte os her på siden.

Har du brug for råd og vejledning, er du velkommen til at ringe.

Kontakt os

Har du brug for råd og vejledning, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

Få et uforpligtende tilbud

    Ønsker du rådgivning?

    Du er velkommen til at henvende dig her på siden, på tlf. 70 70 78 73, eller sende en mail til kontakt@dinmester.dk.
    Vi besvarer alle henvendelser, hurtigst muligt!

    Kontakt os her